EU-nørd og formidler

Denne annonce er udløbet
Denne annonce er hentet fra jobarkivet på studiezone.dk.
Bemærk, at annoncen er udløbet og virksomheden derfor sandsynligvis ikke længere modtager ansøgninger.


Job beskrivelse:
Vær med til at skabe fremtidens EU-debat. Praktikplads hos Oplysningsforbundet DEO og magasinet NOTAT. Bliv en del af det mest levende og spændende EU-faglige miljø i Danmark.

Oplysningsforbundet DEO og magasinet NOTAT arbejder for at skabe en levende og nuanceret debat om EU. Vi søger en studiepraktikant til forårssemestret 2013. Praktikken er ulønnet, men rig på selvbestemmelse, ansvar og udviklende projekter.

EU, kommunikation og demokrati
Som praktikant fungerer man både som en del af DEO-teamet og NOTAT-teamet. Det giver ekstra variation og udfordring, samtidig med at det er en god mulighed for få testet faglige interesser. Ofte vil man sidde med selvstændige opgaver, som skal indgå i et større, samlet projekt - hvad enten der er tale om et arrangement eller en artikel.

Arbejdsopgaverne vil typisk være de samme som kollegaernes. Der bliver udvekslet idéer på kryds og tværs af kontoret, så der er altid mulighed for vejledning, råd og samarbejde. Man skal som DEO-medarbejder være indstillet på til tider at arbejde om aftenen og i weekenden, da arrangementer bliver afholdt uden for normale arbejdstider.

Arrangementerne giver en god forståelse af et udvalgt fagområde, og samtidig en unik mulighed for at møde førende danske og internationale eksperter og samarbejdspartnere, og derigennem opbygge et netværk.

Du får mulighed for selv at præge dine arbejdsopgaver, men det er vigtigt, at du trives i et NGO-miljø, og at du brænder for folkeoplysning og for en nuanceret og demokratisk EU-debat.

Vi forestiller os, at du er på kandidatdelen af din uddannelse inden for humaniora eller samfundsfag og vil arbejde med problemstillinger og projekter inden for kommunikation, statskundskab, internationale studier, EU-studier, journalistik eller lignende.

Eksempler på arbejdsopgaver:

- Idéudvikling, fundraising og planlægning af
arrangementer, f.eks. debatmøder og
konferencer.
- Skrive og redigere EU-faglige artikler til
NOTAT's hjemmeside og eventuelt til det
trykte månedsmagasin.
- Håndtere kommunikationsopgaver såsom
pressekontakt og opdatering af Facebook-sider
og offentlige kalendere.
- Deltage i redaktionsmøder og kontormøder.
- Hjælpe til med de praktiske opgaver, der
følger med debatmøder og konferencer.
- Holde oplæg på uddannelsesinstitutioner om
dine særlige fagområder.

Hvis du har spørgsmål angående ovenstående eller ønsker yderligere uddybning, kan du kontakte sekretariatsleder Rasmus Nørlem Sørensen ([email protected]). Eller ring på tlf.: 61 27 72 56

Ansøgning og CV sendes til: [email protected]

Ansøgningsfrist: Mandag den 21. januar kl. 12.00

Praktikstart: 1. februar 2013 (eller efter aftale)

Arbejdsplads: København


Skriv venligst i din ansøgning, at du så annoncen på studiezone.dk

Information

Virksomhed:
Adresse:
Løn:
Antal timer:
Kontakt person:
Email:
Telefon:

Oplysningsforbundet DEO
Fælledvej 12, 2200
0 Kr. /Timen
37 Pr. uge
Rasmus Nørlem Sørensen
[email protected]
61277256
Tilføjet: 20-12-2012
Tilbage..