Trænger du til en pause?


De fleste kan nikke genkendende til, at en pause fra hverdagens stress og jag kunne være rart en gang imellem. Dog kan de fleste studerende også relatere til, at det kan være svært at få råd til at lave fede ting når weekenden og ferierne nærmer sig. Godt nok kan et studiejob supplere SU’en, men derfor er det stadig de færreste studerende, som spontant kan bestille en chartertur til Egypten eller lave andre impulsive ting som koster lidt ud over det sædvanlige. Pludselig står du med uforudsete udgifter og regninger, og så er pengene altså små. Så hvad kan man egentlig lave som studerende hvis man har et lavt budget i sine weekender og ferier? Læs med her og få 3 gode råd:

  • Aktiviteter i egen by
    I de store byer, hvor studerende typisk bosætter sig, er der ofte mange gratis eller næsten omkostningsfrie aktiviteter, som man kan foretage sig. Derfor kan du med fordel tage dine venner/veninder i hånden og hive dem med i en dyrehave eller på et inspirerende museum. Man behøver ikke altid at rejse langt væk for at opleve noget spændende eller smukt. Hvis du går på opdagelse i din egen by, finder du med garanti skjulte steder, som du ikke kendte til før. På den måde lærer du også at holde af din egen by, som ovenikøbet er utrolig vigtigt når man bor der.
  • Besøg en anden by i Danmark
    Et andet godt råd kunne være, at besøge en anden by i Danmark. Du kunne eventuelt kombinere det med at besøge dine venner eller familie. Det ville de med garanti blive glade for. Et besøg i en anden by kan nærmest kompensere for en storbyferie til udlandet, da de store byer i Danmark som f.eks. København og Århus har utrolig meget at byde på. De fleste danskere har det med at flygte til udlandet, så snart muligheden byder sig, men der findes altså utallige steder du kan besøge og aktiviteter du kan foretage dig inden for landets grænser, som er mindst lige så sjove. Dette er især vigtigt at tænke på, når man er studerende og budgettet er lavt. Det er dog en god idé at være opmærksom på, at billetterne til offentlig transport kan være dyre, så du kan med fordel holde øje med billige tog/busbilletter, som typisk bliver lagt ud i god tid. 
  • Oplevelser
    I dag er det utrolig populært at tage ud og være aktiv i weekenden og dermed få en på opleveren. Det er endda så populært, at man ofte giver hinanden ”oplevelser” som gave. Hos DuGlemmerDetAldrig finder du oplevelser og oplevelsesgaver for ethvert budget og i mange forskellige byer.


Der findes altså mange forskellige ting som du kan foretage dig i Danmark, hvis du er studerende og på et lavt budget. Det hele handler blot om, at have øjnene åbne over for nye ting – besøge steder man ikke har været før eller kaste sig ud i noget man ikke har prøvet før. Med disse råd vil du med garanti kunne finde på noget spændende at lave i din næste weekend/ferie uden det kommer til at koste en formue.