Spar op med dit nye studiejob


Vi ved alle hvor trangt det kan være på SU. Så hvorfor ikke få et studiejob og på den måde få mere luft i budgettet? Umiddelbart lyder det som en god ide, da man så kan slippe for at vende og dreje hver en krone samtidig med, at man spiser pasta med ketchup til aftensmad flere gange i ugen. Med et studiejob har du mulighed for at tjene penge ved siden at dit studie og på den måde spare penge op til fornøjelser, som du kan bruge i weekenderne og ferierne. Derudover er et studiejob en god mulighed for at få erfaring og noget på CV’et. Men hvad skal man spare op til og bruge sine penge på, når man har fået sit drømmestudiejob? Som studerende ved man, at man har brug for en pause fra studiet i ny og næ selvom det koster penge. Derfor er der her 3 gode ideer til hvad du kan bruge din tid på i dine weekender og ferier:

Tag i sommerhus
Der er noget beroligende over Vesterhavet, så hvorfor ikke tage en weekend i sommerhus med dine studiekammerater eller din familie? På en sommerhustur har du rig mulighed for at slappe af, gå lange ture og bruge tid på at lave god mad. En tur i sommerhus vil give dig ny energi og motivation til at komme tilbage på skolen eller dit job. Så skynd dig at samle nogle venner og sæt et kryds i kalenderen så i kan planlægge jeres næste sommerhustur.

Aktiviteter i Danmark
I Danmark er der rig mulighed for at lave mange aktiviteter og der er noget for alle typer. Dette gør også, at der er mulighed for at finde aktiviteter inden for alle prisklasser. Så hvorfor ikke pakke bilen og hive dine venner med i en af de mange forlystelsesparker der er? Eller tage på nogle af de mange kunst- eller historiemuseer der findes rundt i landet? At holde weekend i Danmark på denne måde, er et godt eksempel at på holde budgettet nede, da der f.eks. ikke er store rejseomkostninger.

En weekendtur til udlandet
At tage en tur til en storby i weekenden er altid en ægte klassiker og er en god ide til at få den ultimative pause fra studiet. Følelsen af at stå i lufthavnen eller krydse grænsen i bil er altid helt unik og giver én en helt speciel feriefølelse. På en weekendtur til udlandet har man mulighed for at opleve en anden kultur, besøge de store indkøbscentre som er eller lære gloser fra et andet sprog. Når man tager på weekendtur til udlandet er det vigtigt, at man har nogle ting in mente. Først og fremmest skal der tages højde for budget. I budgettet er det vigtigt at man har husket at medregne en god rejseforsikring. En rejseforsikring er et godt økonomisk valg at tage, da man hurtigt kan ende med at skulle af med mange penge hvis uheldet skulle være ude. En rejseforsikring kan derfor altid betale sig i den lange ende. I forhold til budget er det også vigtigt at have øjnene åbne for gode tilbud på f.eks. hoteller og mulige aktiviteter der kunne være at foretage. Her er internettet og diverse apps altid et godt sted at starte. Der findes utallige sider og apps som hjælper med præcis dette. Selvom man har sparet penge op til en weekendtur i lang tid og har forberedt sig på at shoppe byen tyndt, er det altid rart af have penge med retur til Danmark, så den ikke igen står på pasta med ketchup ind til næste lønningsdag. 

Selvom pengene kan være små på SU og alt nærmest føles som en stor investering, så er det vigtigt at gøre noget godt for sig selv engang imellem. Dit studiejob og den ekstra frihed jobbet medfører, vil helt sikkert kunne hjælpe dig med det, da du nu har mulighed for at spare op til dine drømmeoplevelser.