Disse ting må du ikke undvære i din nye studielejl


Er du lige flyttet hjemmefra og i din helt egen lejlighed, inden studiet begynder? Så kan du gøre klogt i at læse denne artikel, hvor vi guider dig igennem de allermest vigtige ting, du bare ikke må glemme at have i lejligheden. Så kan du være sikker på, at dit studieliv bliver en smule sødere, hvor du ikke vil føle, at du er studerende på SU. Det gælder om at skabe det perfekte hjem fra start med de mest essentielle ting – så lover vi dig, at tilværelsen bliver mindst lige så god, som da du boede hjemme hos dine forældre.

Har du en altan?

Flere og flere nyopførte studielejligheder og lejligheder generelt har enten en stor altan eller et andet udendørsområde tilknyttet sig – og det er guld værd for en studerende! Derfor skal du også sørge for at indrette disse udendørsarealer til fulde, så du i de varme sommermåneder kan have en masse sjove og fantastiske stunder med din familie og venner, men også udnytte at kunne sidde udenfor og lave lektier, mens du får frisk luft til hjernen. Det betyder også, at der er nogle ting, du bare ikke må mangle udenfor foruden et bord og stole. Sommer er lig med grill, og derfor skal du naturligvis også have en grill. Disse fås heldigvis til rigtig billige penge og i små størrelser, så du også kan have en grill på den mindre altan. Hvis du derimod har et større udeareal, er det vigtigt, at du går på jagt i de mange forskellige parasoller, der findes på markedet, som du kan slå ud, så du kan læse lektier i skygge fra solen. Det kan umiddelbart lyde som en dyr post i budgettet at købe en parasol, men det behøver det heldigvis ikke at være. Og du vil ikke fortryde dit køb!

Gå ikke ned på køkkenudstyr

Rigtig mange studerende prioriterer ofte ikke måltider i hverdagen særligt højt, fordi det er meget sjovere at bruge SU’en på andre ting: øl, byture, cafebesøg og meget, meget mere. Og det forstår vi godt! Men det er dog vigtigt, at man husker at indtage nogle måltider, der giver energi til kroppen, så man kan yde sit bedste, når man er i skole. Det behøver ikke være nogen dyr og tidsslugende opgave at lave mad, hvis bare man har det rette køkkenudstyr – det bliver desuden meget sjovere at lave mad. Hvad end det er en juicer, blender, kaffemaskine eller noget helt fjerde, så sørg for ikke at gå ned på køkkenudstyr. Så er der nemlig ingen undskyldning for ikke at lave god og nærende mad til dig selv!

Cyklen er din bedste ven

Selvom en cykel ikke direkte er en ting, du har stående i hjemmet, vil vi alligevel gerne appellere til, at du skal købe en cykel. Når budgettet er småt, og der eksempelvis skal bruges mange penge på bøger til studiet, er det altså ikke en god idé at bruge flere hundrede kroner på offentligt transport hver eneste måned. Sørg for at købe dig en god cykel i stedet for et buskort – du vil med sikkerhed også kunne mærke den opfriskende effekt, det har på energiniveauet, at få lidt vind i håret på vej til studiet hver morgen.