Sådan bliver du klar til studiefesten


Er du studerende og snart skal til studiefest, så har vi lavet den helt perfekte guide til, hvordan du kan gøre dig klar med billige løsninger. Fester er der rigtig mange af, når man er studerende, og det er den oplagte mulighed for at få et afbræk fra de mange sider og opgaver, som skal læses eller laves. Det er også en oplagt mulighed for at lære sine medstuderende endnu bedre at kende, og efterfølgende vil I kunne snakke om, hvor sjovt I havde det.
At gøre sig klar til studiefesten er ikke noget, som bare lige tager 5 min., det kræver tid og planlægning. Jo mere tid man har til at gøre sig klar, desto bedre bliver resultatet. Det handler i høj grad om at føle sig selvsikker og vise sig fra sin bedste side af, og det vil denne guide i den grad være med til at opfylde.

Skab et festlook

Inden festen skal der selvfølgelig sættes tid at til at gøre sig klar. Her gælder det overvejelser omkring valget af tøj, sko, håropsætningen og meget andet. Det bedste råd her er, at du skal starte i god tid. Der findes ikke noget værre end at stresse på selve dagen, fordi der f.eks. opstår en tøjkrise, eller hvis håret ikke sidder, som det skal.
Har du nu allerede en formodning om, at der vil opstå en tøjkrise, kan du med fordel shoppe en ny top, trøje, bukser osv. på nettet. Som studerende er det dyrt i længden at købe noget nyt tøj hver gang, men hvis du løbende holder godt øje med de gode tilbud, der er på de forskellige webshops, kan det gøres meget billigt. Hvis du ikke kan nå at købe noget, kan du prøve at sammensætte dit tøj på en anderledes måde, end den du er vant til, og dermed skaber du et nyt look. Følelsen af at have det samme tøj på, vil derfor ikke gå dig på.
Trænger din frisure til et nyt frisk pust, er dette en rigtig god anledning. Det er ikke altid lige billigt at komme til frisøren, men med studierabatter, der også er en frisør-salon på Nørrebro i KBH N, kan du nemt og billigt få den helt rigtige frisure til festen.
Er du pige og skal have makeup på, er det igen en god ide at starte i god tid. Hvis du gerne vil lægge en flot makeup, der ikke minder om din dagligdags makeup, bør du sætte en time af til det i tilfælde af, at det slet ikke fungerer. Er du ikke vant til at lægge festmakeup på, eller trænger du til nye idéer, kan du lade dig blive inspireret af how to do videoer på YouTube. Hvis du ikke lige er typen, der har en masse makeup på lager, er det en god ide at gøre sig klar med sine veninder. De har helt sikkert det, som du mangler og omvendt. Så er du også fri for at skulle ud at bruge en masse penge på makeup hver gang, som du i bund og grund rent faktisk ikke ved, om du kommer til at bruge igen.

Hold en god forfest

Mange studerende vælger at mødes inden studiefesten for at holde en forfest. Forfesten skal ses som en optakt til selve studiefesten, og det plejer altid at være et hit. Der findes ikke nogen perfekt opskrift på, hvordan en forfest skal holdes, men der er nogle elementer, som i den grad bidrager til den gode feststemning.
Som det første skal I finde det sted, hvor den skal holdes. Holdes det hjemme hos en, der f.eks. bor i en lejlighed, hvor der ikke store mængder af plads, er det altid en god ide lige at fjerne de genstande, som kan gå i stykker. Herefter skal der ryddes op og sættes stole og borde frem, hvis det ikke allerede står fremme.
Det næste vigtige punkt er drikkelsen, og det kan være alkohol eller sodavand alt efter, hvad man er til. En god ide er at splejse om drikkelsen, da I nemt kan spare mange penge. Druklege plejer også altid at få gang i stemningen, og det er uanset, hvad man drikker.
Stress ikke for meget under forfesten, da det gælder om at nyde hinandens selskab.

Vi håber, at du ud fra denne guide vil få en alletiders studiefest, som du sent vil glemme. Husk altid at starte i god tid, både når det kommer til planlægningen af forfesten, men også hvordan du gerne vil se ud til festen.
Vi ønsker dig en rigtig god fest!