Sådan bliver du klar til dit nye studieliv


Du er ny udklækket student, og du har endelig fået at vide, at du har fået en plads på en uddannelse.Du har det meste af sommeren nydt at se dit spejlbillede. Lettere sommerbrun med studenterhue på. Nu har du dog lagt studenterhuen væk, og føler dig nu klar til dit livs næste vilde oplevelse.  Du er altså helt klar til at starte på din nye uddannelse til september. Eller er du?

Nedenfor ses nogle gode råd til, hvordan du får den bedste start på din nye uddannelse.

Vær socialt aktiv
Når du begynder på dit nye studie vil du hurtigt opleve, at det sociale miljø fylder utroligt meget. Lige fra start af dannes der studiegrupper, og på rigtig mange studier bruges der langt tid på gruppediskussioner m.m..
Alt i alt bruger man hinanden rigtigt meget. Når man læser på universitet, er der ofte mulighed for selvstudie, men du vil højst sandsynligt opleve, at det er rart ikke at sidde alene med det hele.
Det fede ved studielivet er desuden de venskaber, du får, og det sammenhold du vil opleve.
Det er derfor vigtigt, at du fra start får snakket med dine nye studiekammerater, og at du deltager i diverse begivenheder, som du nu engang har mulighed for. Tankevækkende er det nemlig, at statistikker siger, at de som først dropper ud, ofte er de som ikke er en del af det sociale miljø.

Forbered din computer
I dagens Danmark spiller computeren en kæmpe rolle på langt de fleste uddannelser. Det kan du ligeså godt forberede dig på fra start af. Her vil en opgradering af din pc være en god idé. Er der fejl på din computer, vil disse blive fikset, og du vil sidde klar til undervisning og forelæsninger med en hurtigere computer. På den måde kan du tage til undervisning uden bekymringer angående, at computeren lige pludselig står af.

Notesblokke og blyanter
Er du typen, der bedre kan lide at skrive dine noter i hånden? Køb nogle billige notesblokke, og sørg for at dine blyanter er spidsede. De fleste studerende ejer desuden overstregningstuscher, som de benytter i deres vigtige papirer og/eller bøger. Overvej eventuelt at investere i et par mapper, som du kan lægge løspapirer fra undervisningen i.

Få masser af søvn
Du kommer til at blive bombet med informationer de første par uger af din nye uddannelse. Der vil være tusind indtryk grundet introdage, evt. en rustur, og de mange nye undervisningsformer og nye fag. Sørg derfor for at få nok søvn, så du er udhvilet, og dit hoved dermed bedre kan rumme de mange nye informationer.