Er teknologiens udvikling vores vid-under(gang)?


Man kan groft sagt dele befolkningen op i to grupperinger: De konservative og de progressive. Dem der hele tiden ønsker forandringer og fremdrift, nogle gange bare for forandringens skyld, og dem der, til udsagnet om at man ikke kan bevæge sig ned i den samme sø to gange, svarer: ”At det ikke giver mening, at gå længere ned af bredden for at bade, hvis man er velvidende om, at det er tilfredsstillende, hvor man allerede befinder sig”. Dem der kort fortalt ønsker at bevare tingenes tilstand så vidt muligt.

Debatten har altid fundet sted, men blev i det 19. århundrede for første gang systematiseret af anti-teknologibevægelsen, ludditterne. Debatten er den dag i dag, næsten 200 år efter og med den stadig eksponentiel stigende teknologiske udvikling, mere aktuel end nogensinde før. Aktualiteten taget i betragtning har de sporadiske ’neoluddittiske’ røster dog ikke rigtigt vundet indpas endnu. Dertil er begejstringen for teknologiens goder i form af smartphones og skype-opkald for stor. Mageligheden bliver synliggjort af, at det i dag kræver ikke andet end et klik på hjemmesider som https://www.evermart.dk/sleeve-cover-og-computertaske før man er i besiddelse af et cover til at beskytte sin computer eller telefon – symbolikken er slående!

Tid til en ny antiteknologisk revolution?

Når nu denne debat altid har været et diskuteret emne, foranlediges du formentlig til at spørge, hvad der har ændret sig. Hvorfor det er mere presserende at behandle nu. Har teknologien, når det kommer til stykket, ikke altid været god mod os? Med den industrielle udvikling resulterede i flere arbejdspladser og masseproduktion. Livreddende produkter som blandt andet medicin og vitaminer og kosttilskud blev billigere at producere og blev i takt med udviklingen af transportmidler, lettere at distribuere rundt i verdenen.

Forskellen er, at der førhen altid har været en klar diskurs i magtbalancen mennesket og maskiner imellem: Mennesket var herre og maskinen vores virkemiddel for forgodtbefindende. Så ligetil er det ikke længere. Overalt ser man folk nærmest maskinelt vandre rundt med næsen begravet i en skærm. Den enorme frygt og irritation man for bare en lille håndfuld år siden følte, når man ikke kunne finde sin ’remote control’, er erstattet af en meget mere eksistentialistisk magtesløshed, når telefonen viser sig forsvundet. Store dele af dit liv befinder sig på det apparat, og du bliver i tilfælde af du mister den, og indtil du anskaffer dig en ny mere eller mindre sat ud af spillet.

Truet af arbejdsløshed

For ikke ret mange år siden, vurderede diverse teknologieksperter, at visse funktioner og jobs aldrig kunne erstattes af maskiner. I dag anslås det, at ingen rigtigt kan føle sig sikre. Selv læger og advokater kan allerede om 10 år til en vis grad erstattes af diverse maskiner. Mindre overraskende, men endnu værre lader fremtiden til at være for industrien, hvor op imod millioner af jobs er i overhængende fare for at blive automatiseret.

Om denne tendens i sidste ende betyder arbejdsløshed, afhænger af i hvor stort omfang vi som samfund er i stand til at tilpasse os situationen.

Selvoprettelsesdriften som argument for og imod

Friedrich Nietzsche argumenterede for, at mennesket stærkeste drift er selvoprettelsesdriften – driften til at overleve. Dette postulat er et tvebladet sværd, der kan bruges i begge lejre af debatten. På den ene side viser selvoprettelsesdriften sit ansigt, når befolkningen føler sig truet af samfundsstrukturelle udfordringer og folket som konsekvens deraf, tager magten tilbage fra eliten. Dette sås eksempelvis i USA, hvor Barack Obama og demokraterne betalte prisen for til en vis grad at fejle i at genere arbejdspladser til middelklassen, mens de gentagne gange blev skudt skoene for kun at imødekomme og tilgodese elitærerne for efterfølgende, som direkte konsekvens, både at tabe Det Hvide Hus såvel som kongressen. Hvis noget ikke lader til at gavne flertallet i samfundet er der i den grad et marked for at være imod.

Det samme kan ske og er allerede ved at ske mod den teknologiske udvikling. Lovgivninger imod ny teknologi som på den ene eller anden måde skader gamle arbejdspladser - uanset at det muligvis skaber nye - vinder indpas. Seneste tiltag er lovgivningen direkte rettet mod Uber-appen. Der går formentlig ikke lang tid før de første forbud mod erstatning af menneskelig arbejdskraft bliver en realitet.

Spørgsmålet er, om disse restriktioner ikke kun vil gavne samfundet på kort sigt, men at netop selvoprettelsesdriften hos mennesket bevirker, at vi uanset restriktioner formår at tilpasse os, og begynder at excellere i nye arbejdsområder? Er det ikke netop når man bliver presset, man udvikler sig? Er det ikke netop det fantastiske ved mennesket, at vi hele tiden er i stand til at udvikle os til nye højder? Eksemplerne er talrige i sportens verden såvel som i erhvervslivet. Hvor var Bjørn Borg uden John McEnroe? Hvor var Apple uden Microsoft? Vil forbud mod teknologien ikke forhindre os i udvikling og i sidste ende tage form af en bjørnetjeneste?