Bør du tage et sabbatår?


Valget om at tage et sabbatår, er et valg som deler vandene. Politikkerne er i høj grad interesseret i, at de studerende kommer hurtigere igennem uddannelsessystemet. De hører nok til den kategori af folk, som også kalder et sabbatår for et ”fjumreår”, altså et år, hvor man ikke laver noget særligt målrettet, men bare fjumrer rundt. Der er så den anden del af debatten, som mener, at et sabbatår er nødvendigt, hvis du ønsker at blive et dannet og modent menneske. Svaret er nok, som det er med så meget andet, at begge muligheder kan gå an. Der findes ikke noget endegyldigt svar, og det handler altså i høj grad om den enkelte situation. Alligevel er der dog en række overvejelser, som du kan gøre dig, inden du træffer beslutningen.

Ved du hvad du drømmer om?

Mange gymnasieelever bliver tavse, når de bliver spurgt om, hvad de drømmer om at blive, når de er færdige. De fleste ved ikke engang, hvilken uddannelse de vil ind på, eller om det overhovedet er uddannelsesvejen, de ønsker at gå. Og det er der intet i vejen med. Står du i den situation, at du ikke ved, hvad du vil være, hvad du ønsker at læse, eller om du overhovedet har lyst til at læse? Så kan det være en god ide med et sabbatår. Selvom du tager et sabbatår behøver du ikke at være bange for at komme bagud. Faktisk er det sjældent de studerende, som har taget et sabbatår, der dropper ud af uddannelsen. I stedet er det ofte studerende, der ikke har taget sabbatår, som ikke færdiggører deres uddannelse. Af andre fordele kan der listes:

- Du udvikler dig

I et sabbatår er der mange muligheder, som udvikler dig personligt. Det kan være et højskoleophold, en jordomrejse, eller en jobmulighed. Uanset hvad du vælger, prøver du noget andet end at gå i skole, hvilket du jo har gjort de sidste mange år.

- Du bliver mere motiveret 

Når du kommer ud af gymnasiet har du gået i skole i minimum 12 år, ofte mere. Dette kan være hårdt for motivationen, da du på eksempelvis et universitet formentlig ender med at skulle gå som studerende i 5 år yderligere. Tager du et eller to sabbatår, får du mulighed for at komme lidt væk fra studielivet, og derfor komme tilbage igen senere med fornyet energi.

- Du finder ud af hvad du vil – og ikke vil

Et sabbatår kan være en rigtig god mulighed for at prøve brancher og jobmuligheder af. Selvfølgelig kan du ikke få de samme jobs, som du kan få efter endt uddannelse, men du kan måske snuse lidt til forskellige karrieremuligheder og emner, hvilket kan gøre dit studievalg nemmere.

Hvis du er bevidst om, hvilken retning du ønsker at gå i, og hvad du ønsker at blive, og ikke har lyst til at år væk fra studierne, så er der ikke rigtig grund til et sabbatår.

Hvilke muligheder findes der så i et sabbatår?

Under et sabbatår er det i høj grad dig selv, der bestemmer, hvad du vil lave. Som nævnt tidligere er der muligheder for at rejse ud i verden eller tage på højskole. Dette er ganske populære muligheder, men også valg som koster penge. Derfor kan du ikke komme udenom at skulle arbejde for at tjene til en eventuel rejse. Her kan du arbejde med kundeservice, som er en jobmulighed, der ikke nødvendigvis kræver den store erfaring eller uddannelse, hvorfor det er perfekt som et job i et sabbatår. En anden mulighed som heller ikke kræver uddannelse eller meget erfaring er et job som sælger i sit sabbatår.

Derudover er der også mulighed for at arbejde i enten børnehave, SFO eller som vikar, hvis man kan lide at arbejde med børn eller unge mennesker. Det er ofte et af de mere vellønnede job, men det kræver også et tålmodighedsniveau og en tolerance, som kan rumme børn.