Køb af Tv på afbetaling som studerende


Det har været almen viden igennem mange år at de danske studerende, der bor i storbyerne, har et presset budget. For de fleste, der ikke lige har muligheden for at få en lejlighed af deres forældre, medfører dette enten, at man må arbejde ved siden af studiet, eller optage et SU-lån. Enkelte benytter sig af begge muligheder. Dette bremser dog ikke den teknologiske udvikling og det medførte i år, at der blev lukket for det analoge Tv signal. Det betyder helt konkret, at en masse danskere mere eller mindre er tvunget til at gå ud og investere i et helt nyt Tv, hvis de vil undgå at skærmen er sort, når de tænder. Der er langt fra alle, og slet ikke de studerende, der har råd til at udskifte deres Tv til et nyt, der kan tage digitale kanaler. Heldigvis er der i dag muligheder for at købe et nyt Tv på afbetaling.

Hvorfor investere i et nyt Tv på afbetaling?

Der er flere løsninger på problematikken, med fjernsynet der går i sort. Har men et nyere fjernsyn, der ikke kan tage digitale kanaler, er der stadig en relativt god chance for, der sidder en HDMI-indgang på ens Tv. Med sådan en indgang kan man investere i en digital Tv-boks, der kan bringe signalet tilbage på ens Tv. Den koster typisk omkring 500 kr. og selvom det er lidt irriterende at have 2 fjernbetjeninger og en grim boks stående i stuen, kan det sagtens være en holdbar løsning. Det er dog ikke alle Tv, der har HDMI-indgang. Især ikke de ældre fjernsyn, der stort set alle sammen kører med SCART-stick. Det betyder, at der skal lidt mere til, for at du får signalet tilbage i stuen. For det første betyder det med stor sandsynlighed, du ikke kan se fjernsyn i HD, da ældre fjernsyn blev lavet før der overhovedet var tænkt på så høj en opløsning. Derudover betyder det, at det bliver en kende dyrere at få signalet tilbage, da man som minimum også skal købe en omformer, så man kan sætte et SCART-stick i en HDMI-indgang. Begge løsninger vil bringe signalet tilbage på dit Tv og kræver ikke den store tekniske kunnen.

Fordelene ved at købe et Tv på afbetaling er store

I dag kan man købe et Tv på afbetaling, uden at skulle betale særlig mange gebyrer og renter. Det betyder, man som studerende for et overkommeligt beløb kan få adgang til ny elektronik. Dette gælder ikke kun for nye fjernsyn, da man også kan købe produkter som en ny studiecomputer eller en ny mobil på afbetaling. Ved at investere i et Tv, er der også en række andre vigtige fordele, man skal tage med i overvejelserne, når man overvejer, om det virkelig er nødvendigt med et helt nyt fjernsyn, hvis man bare kan købe en digital Tv-boks.

Ifølge Politiken står Tv, IT og anden underholdningselektronik nemlig for hele 40% af vores elforbrug. Det betyder, at der med de nye energivenlige Tv er meget at spare, når det kommer til el-regningen. Politiken anslår, at man sparer cirka 300 kr. om året ved et mere energivenligt fjernsyn, hvilket både giver en økonomisk og en miljømæssig grund til at købe et Tv. Køber man sit Tv på afbetaling, begynder det altså lige pludselig at give mening. For det første får man Tv-signalet igen. Derudover koster et Tv på afbetaling ikke særlig meget ekstra hver måned, man sparer penge på strøm og tager del i den grønne omstilling. Det er masser af incitamenter til at købe et Tv på afbetaling, hvis man står til at miste signalet og ikke har nogle tusind stående, som man lige kan bruge på et nyt Tv.