Kom godt i gang med at investere allerede, mens du


Der er mange gode grunde til at investere, men i Danmark er vi alligevel sene til at komme i gang med at investere. Langt de fleste danskere begynder først at investere, når de er over 50 år, men nu har nogle af landets største handelsplatforme taget et nyt initiativ til sig, der skal få flere til at investere samt få os til at investere tidligere. 

Start tidligt med at investere

Gennemsnittet for hvornår vi i Danmark begynder at investere er over 50 år, og langt størstedelen af danske investorer er mellem 60 og 80 år. Det er særligt antallet af unge investorer, der halter, når man kigger på statistikken over danske investorer. Ifølge investeringsekspert Kim Thelle Pilgaard skyldes det især, at der i bedste velgående eksisterer en myte om, at det kræver en mindre formue at investere.

Det er de færreste unge mennesker, der har en mindre formue stående på kontoen, særligt ikke hvis man ovenikøbet er studerende. Studietiden er for mange unge mennesker forbundet med en relativt lav indkomst og en hel del udgifter. Med en SU-indkomst samt faste månedlige udgifter og øvrige udgifter til sjov og spas er det de færreste unge mennesker, der overhovedet skænker investering en tanke.

Selv når man er færdig med at studere, er det de færreste, der tænker på investering som noget af det første. Det er oftest i alderen 20 til 50 år, at man har flest udgifter. Først skal man kæmpe sig igennem mange år på SU, og derudover er der også mange, der i denne periode stifter familie og/eller køber bolig. Hvis man gerne vil have et stort rådighedsbeløb til rejser og andre drømme, så er det oftest nok til at afholde folk fra at investere.

Det er værd at aflive myten om, at det kræver en mindre formue at komme i gang med at investere. Du behøver ikke at tilsidesætte rejser og drømme for at komme i gang med at investere, og selv et mindre beløb kan give et positivt afkast.

Kom godt i gang med at investere

Aktiesparekontoen er et nyt initiativ, der skal få flere danskere i gang med at investere. En aktiesparekonto giver danskere skattefordele, når de investerer på denne måde.

Da aktiesparekontoen først kom frem mødte metoden en hel del modstand, fordi at man kun kunne investere for 50.000 kr. Om året, men nu skriver Dansk Auktionærforening i en artikel fra januar 2020, at beløbet hæves til 100.000 om året.

En aktiesparekonto fungerer således, at man indbetaler penge på en almindelig konto med et værdidepot på som måde som en børneopsparing. Uanset om man investerer via en aktiesparekonto eller ej, så bliver man altid beskattet af aktieindkomsten. Investerer man ikke via en aktiesparekonto, så bliver man beskattet med 27%, hvis aktieindkomsten er mindre end 54.000 kroner om året, men har man derimod tjent mere end 54.000 om året på sine investeringer, så bliver man beskattet med 42% heraf.

Med en aktiesparekonto kan du nøjes med kun at betale 17% i skat efter lagerprincippet. Denne skattefordel skal få flere danskere i gang med at investere, inden de bliver 50 år. Er man intererreseret i at investere med denne skattefordel, så har Saxo Bank, som er en af landets største handelsplatforme, en gratis platform til oprettelse af en aktiesparekonto.

Desto hurtigere man kommer i gang med at investere, jo mere gavn får man af renters rente, og hvis man investerer i stabile værdipapirer, så er der stor sandsynlig for et stort positivt afkast. Læs mere om aktiesparekonto her.