P� jagt efter et studiejob...?

Er teknologiens udvikling vores vid-under(gang)?

Man kan groft sagt dele befolkningen op i to grupperinger: De konservative og de progressive. Dem der hele tiden �nsker forandringer og fremdrift, nogle gange bare for forandringens skyld, og dem der, til udsagnet om at man ikke kan bev�ge sig ned i den samme s� to gange, svarer: �At det ikke giver mening, at g� l�ngere ned af bredden for at bade, hvis man er velvidende om, at det er tilfredsstillende, hvor man allerede befinder sig�. Dem der kort fortalt �nsker at bevare tingenes tilstand s� vidt muligt.

Debatten har altid fundet sted, men blev i det 19. �rhundrede for f�rste gang systematiseret af anti-teknologibev�gelsen, ludditterne. Debatten er den dag i dag, n�sten 200 �r efter og med den stadig eksponentiel stigende teknologiske udvikling, mere aktuel end nogensinde f�r. Aktualiteten taget i betragtning har de sporadiske �neoluddittiske� r�ster dog ikke rigtigt vundet indpas endnu. Dertil er begejstringen for teknologiens goder i form af smartphones og skype-opkald for stor. Mageligheden bliver synliggjort af, at det i dag kr�ver ikke andet end et klik p� hjemmesider som https://www.evermart.dk/sleeve-cover-og-computertaske f�r man er i besiddelse af et cover til at beskytte sin computer eller telefon � symbolikken er sl�ende!

Tid til en ny antiteknologisk revolution?

N�r nu denne debat altid har v�ret et diskuteret emne, foranlediges du formentlig til at sp�rge, hvad der har �ndret sig. Hvorfor det er mere presserende at behandle nu. Har teknologien, n�r det kommer til stykket, ikke altid v�ret god mod os? Med den industrielle udvikling resulterede i flere arbejdspladser og masseproduktion. Livreddende produkter som blandt andet medicin og vitaminer og kosttilskud blev billigere at producere og blev i takt med udviklingen af transportmidler, lettere at distribuere rundt i verdenen.

Forskellen er, at der f�rhen altid har v�ret en klar diskurs i magtbalancen mennesket og maskiner imellem: Mennesket var herre og maskinen vores virkemiddel for forgodtbefindende. S� ligetil er det ikke l�ngere. Overalt ser man folk n�rmest maskinelt vandre rundt med n�sen begravet i en sk�rm. Den enorme frygt og irritation man for bare en lille h�ndfuld �r siden f�lte, n�r man ikke kunne finde sin �remote control�, er erstattet af en meget mere eksistentialistisk magtesl�shed, n�r telefonen viser sig forsvundet. Store dele af dit liv befinder sig p� det apparat, og du bliver i tilf�lde af du mister den, og indtil du anskaffer dig en ny mere eller mindre sat ud af spillet.

Truet af arbejdsl�shed

For ikke ret mange �r siden, vurderede diverse teknologieksperter, at visse funktioner og jobs aldrig kunne erstattes af maskiner. I dag ansl�s det, at ingen rigtigt kan f�le sig sikre. Selv l�ger og advokater kan allerede om 10 �r til en vis grad erstattes af diverse maskiner. Mindre overraskende, men endnu v�rre lader fremtiden til at v�re for industrien, hvor op imod millioner af jobs er i overh�ngende fare for at blive automatiseret.

Om denne tendens i sidste ende betyder arbejdsl�shed, afh�nger af i hvor stort omfang vi som samfund er i stand til at tilpasse os situationen.

Selvoprettelsesdriften som argument for og imod

Friedrich Nietzsche argumenterede for, at mennesket st�rkeste drift er selvoprettelsesdriften � driften til at overleve. Dette postulat er et tvebladet sv�rd, der kan bruges i begge lejre af debatten. P� den ene side viser selvoprettelsesdriften sit ansigt, n�r befolkningen f�ler sig truet af samfundsstrukturelle udfordringer og folket som konsekvens deraf, tager magten tilbage fra eliten. Dette s�s eksempelvis i USA, hvor Barack Obama og demokraterne betalte prisen for til en vis grad at fejle i at genere arbejdspladser til middelklassen, mens de gentagne gange blev skudt skoene for kun at im�dekomme og tilgodese elit�rerne for efterf�lgende, som direkte konsekvens, b�de at tabe Det Hvide Hus s�vel som kongressen. Hvis noget ikke lader til at gavne flertallet i samfundet er der i den grad et marked for at v�re imod.

Det samme kan ske og er allerede ved at ske mod den teknologiske udvikling. Lovgivninger imod ny teknologi som p� den ene eller anden m�de skader gamle arbejdspladser - uanset at det muligvis skaber nye - vinder indpas. Seneste tiltag er lovgivningen direkte rettet mod Uber-appen. Der g�r formentlig ikke lang tid f�r de f�rste forbud mod erstatning af menneskelig arbejdskraft bliver en realitet.

Sp�rgsm�let er, om disse restriktioner ikke kun vil gavne samfundet p� kort sigt, men at netop selvoprettelsesdriften hos mennesket bevirker, at vi uanset restriktioner form�r at tilpasse os, og begynder at excellere i nye arbejdsomr�der? Er det ikke netop n�r man bliver presset, man udvikler sig? Er det ikke netop det fantastiske ved mennesket, at vi hele tiden er i stand til at udvikle os til nye h�jder? Eksemplerne er talrige i sportens verden s�vel som i erhvervslivet. Hvor var Bj�rn Borg uden John McEnroe? Hvor var Apple uden Microsoft? Vil forbud mod teknologien ikke forhindre os i udvikling og i sidste ende tage form af en bj�rnetjeneste?